Toggle Mobile Menu

Undgå livsfarlige stød - test dit fejlstrømsrelæ

Det er bestemt ved lov, at alle elinstallationer skal beskyttes med en HFI- eller HPFI-afbryder. Fejlstrømsafbryderen er nødbremsen i dit hjem. Den sidder i dit elskab og beskytter dig mod livsfarligt stød ved at afbryde strømmen, hvis der opstår en fejl i et elapparat. En fejlstrømsafbryder kan redde liv.

Det er vigtigt at teste sin fejlstrømsafbryder jævnligt, fordi man ved et tryk på testknappen ”motionerer” afbryderen. Man giver den populært sagt et serviceeftersyn, så den er i ”god form”, hvis der en dag skulle blive brug for den. Det er en god idé at udføre testen ved overgangen til sommertid. Når man tester fejlstrømsafbryderen afbrydes al strøm midlertidigt, og så skal elektroniske ure mm måske indstilles påny. Og det skal man jo alligevel gøre ved overgangen til sommertid.

Sådan tester du:

Tryk på testknappen - den er mærket med et "T".

Slip knappen med det samme efter et kort tryk

Strømmen skal slå fra, så snart du trykker på testknappen. Slår strømmen ikke fra, virker fejlstrømsafbryderen ikke, og så skal du kontakte ejendomskontoret, så den kan blive repareret.

Slå strømmen til igen med det samme ved at vride afbryderen tilbage..

Du kan se en lille film om, hvordan man tester HPFI-relæet her