Toggle Mobile Menu

Ladestandere til elbiler

Herlev Boligselskab har besluttet at bruge 1½ mio kr. på at opstille ladestandere til elbiler i alle boligselskabets afdelinger.

Der er opstillet 15 ladestandere med 30 ladestik. Det skulle række til at holde 90-120 elbiler opladet.

Det er firmaet HomeCharge, som står for driften af ladestanderne. Læs mere om, hvordan du som beboer kan oplade din elbil eller plug-in hybridbil på ladestanderen ved hjælp af HomeCharge appen.

Prisen for opladning er dynamisk og følger strømpris pr. time inkl. alle gebyrer, tariffer og abonnementer i den pågældende time. Gebyrer og abonnementer justeres løbende over tid. I app’en kan den aktuelle ladepris pr. time ses for hver enkelt ladestander. Priser frigives normalt for 24 timer ad gangen.

Læs boligselskabets rapport om el-ladestandere, med gode råd til afdelingsbestyrelser om, hvordan de kommer videre med omstillingen til elbiler.