Herlev Boligselskabs historie
Herlev Boligselskab er næsten 70 år gammelt.
Her kan du læse lidt om boligselskabets historie.
Starten
I 1920erne og 30erne var bolignøden stor i de store byer – først og fremmest København.
Landets første socialdemokratiske regering fik derfor gennemført en lovgivning i 1933, der gav stastslån til opførelsen af boliger for mindrebemidlede. Disse boliger skulle opføres af en almennyttig boligforening, og én af de boligforeninger, der kunne komme på tale, var KAB – Københavns Almennyttige Boligselskab. Boligselskabet var på udkig efter egnede grunde, hvor man kunne opføre boliger, og opmærksomheden blev bl.a rettet mod Herlev, som dengang var en landsby uden for København med kun 3000 indbyggere. Herlev var bl.a. interessant, fordi der var planer om at videreføre S-banen fra Vanløse til Ballerup. Og med en S-togsstation ville Herlev pludselig komme meget tættere på København. KABs direktør F.C. Boldsen tog derfor kontakt til Herlevs sognerådsformand, og blev indbudt til et sognerådsmøde, hvor han fortalte om lovgivningen vedrørende det sociale boligbyggeri. Kort tid efter købte KAB jorden mellem Ringvejen og Tornerosevej af Herlev kommune. Jorden var oprindelig udstykket fra Kilometergården, der havde sit navn, fordi den lå ved siden af 10-kilometerstenen på Frederiksundsvej.
Herefter udarbejdede KAB et projekt med 144 lejligheder, og nu skulle sognerådet tage stilling til, om kommunen ville garantere for statslånet til byggeriet. I den diskussion, der udspandt sig i 1943 i sognerådet kan man genfinde argumenter, der trækker tråde helt op til vore dage. Det socialdemokratiske flertal i sognerådet gik ind for garantistillelsen, mens det konservative mindretal var mere stemt for at sætte gang i villabebyggelser i sognet.
Garantistillelsen kom i orden, og byggeriet af Kilometergården gik i gang i 1944, midt under 2. verdenskrig med vareknaphed og materialemangel. Derfor kunne man i første omgang kun bygge 72 ud af de 108 planlagte lejligheder. Men i sommeren 1946 kunne beboerne flytte ind i Kilometergården, hvor de kunne få en to-værelses lejlighed til den fyrstelige sum af 65 kr. om måneden. På grund af brændselsmangel måtte der kun installeres én radiator i hver bolig. Soveværelset var uden varme.
Der blev dannet en lokal afdeling af KAB, Herlev Kommunes Boligselskab, med sognerådsformand Marius Jensen som formand. Herlev Boligselskab var født!
Rejsegilde på Kilometergården 16. juli 1945. Nr. 3 fra venstre er Marius Jensen, sognerådsformand og Herlev Boligselskabs første formand
(Foto: Herlev Lokalarkiv)
Se flere fotos fra Herlev Boligselskabs barndom