Toggle Mobile Menu

Love og regler

 

Der er forskellige regler og bestemmelser, som gør sig gældende, når man er skrevet op på en venteliste eller ønsker at bytte bolig. Nogle af disse regler findes i lovgivningen, andre er besluttet internt i Herlev Boligselskab.

Oprykningsret

Når man afgiver en lejlighed, har man fortrinsret til at overtage en anden bolig i boligselskabet, hvis man er skrevet på oprykningsventelisten. I Herlev Boligselskab gælder følgende regler vedrørende denne fortrinsret:

Karenstid

Der er en karenstid på 2 år, før lejere kan få fortrinsret til boliger i andre afdelinger og boligorganisationer. Det betyder, at man skal have boet to år i sin bolig, før man har ret til at få tilbudt en bolig i en anden afdeling i Herlev Boligselskab eller i et andet boligselskab.

Der er ingen karenstid  når man ønsker at flytte til en anden bolig i egen afdeling

Karenstiden på 2 år gælder også for beboere i ungdoms- og ældreboliger. Disse har således fuld oprykningsret til alle typer boliger i boligselskabet, når de har boet i deres bolig i 2 år.

Fortrinsret

Du har  mulighed for at få fortrinsret til en bolig, hvis du flytter pga. skilsmisse, separation eller brudt parforhold.

Hvis du siger din lejlighed op, kan du få et boliggarantibevis. Det er en aftale med Herlev Boligselskab, som giver dig sikkerhed for, at du inden for 3 år kan få tilbudt en tilsvarende bolig i den boligafdeling, som du flytter fra, hvis du fortryder din fraflytning og gerne vil tilbage. Læs mere om boliggarantibeviset.

Andre bestemmelser

Når en boligsøgende opnår en bolig, slettes den pågældende fra ventelisten, og oparbejdet anciennitet bortfalder.

Der er vedtaget beboermaksimum i Herlev Kommune, hvilket betyder, at en bolig ikke må udlejes til eller bebos af flere end to personer pr. beboelsesrum. Fx må en lejlighed på tre værelser(heri ikke indregnet køkken og badeværelse) højst have seks beboere på udlejningstidspunktet.

Boligbytte

 Der er en karenstid på to år ved boligbytte. Man har altså først ret til at bytte bolig efter at have boet i den i to år.

En bolig må ikke bebos af mere end to personer pr. rum. Hvis dette beboermaksimum overskrides af enten fra- eller tilflytter, vil boligbytte blive afvist.

Hvis enten du selv eller den beboer, du ønsker at bytte bolig med, skylder penge til Herlev Boligselskab eller hvis vedkommende har været involveret i alvorlige overtrædelser af husordenen, har Herlev Boligselskab mulighed for at afvise boligbytte.

Fremleje

Man har normalt ret til at fremleje sin bolig i indtil to år, når man som lejer midlertidigt er borte fra boligen på grund af  sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende. Læs mere her.

Herlev Boligselskab kan afvise fremleje i følgende tilfælde

Fremleje afvises, hvis det samlede antal personer i boligen overstiger antallet af  beboelsesrum.

Rimelig grund til at afvise fremleje kan f.eks. være restancer fra nuværende eller tidligere lejeforhold i Herlev Boligselskab eller alvorlige husordenssager.

Ved fremleje af ungdomsboliger og ældrebolig stilles krav om, at mindst én i husstanden skal opfylde betingelserne for at komme i betragtning til boligen.